Samarbejde om udbud af bygge- og anlægsprojektets udførelse
Det er vigtigt, at udbudsmaterialet af bygge- og anlægsopgaven indeholder de krav, som entreprenørerne skal leve op til, for at arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen kan gennemføres. Det er samtidig hensigtsmæssigt, at arbejdsmiljøkoordinator (P) bidrager til ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmi...
Det er vigtigt, at udbudsmaterialet af bygge- og anlægsopgaven indeholder de krav, som entreprenørerne skal leve op til, for at arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen kan gennemføres.
Det er samtidig hensigtsmæssigt, at arbejdsmiljøkoordinator (P) bidrager til ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljøkoordinering under udførelsen. Det sker bedst ved, at arbejdsmiljøkoordinatoren inddrages i at udarbejde de relevante dele af udbudsmaterialet.
I skal derfor aftale, hvordan og hvornår arbejdsmiljøkoordinatoren involveres i arbejdet med udbudsmaterialet. I kan med fordel også inddrage projekteringslederen i aftalen, så det sker på en måde, der er hensigtsmæssig for alle de parter, der er involveret i udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Husk at afsætte tid til at arbejdsmiljøkoordinatoren kan udarbejde sine bidrag til udbudsmaterialet.
Det er vigtigt at bygherrens arbejdsmiljøpolitik og fokus på arbejdsmiljøforholdene præsenteres allerede i udbudsmaterialet. Det giver de tilbudsgivende mulighed for at forholde sig til bygherrens ønsker ved fx at uddybe deres bidrag til at realisere arbejdsmiljøpolitikken eller ved slet og ret at indregne de ressourcer, det er nødvendige for dem at afsætte.
Det er vigtigt, at I er enige om, hvordan arbejdsmiljøkoordineringen under udførelse skal forløbe, og hvilke forventninger entreprenørerne skal leve op til i den forbindelse. Det skal fremgå af udbudsmaterialet....
Det er vigtigt, at I er enige om, hvordan arbejdsmiljøkoordineringen under udførelse skal forløbe, og hvilke forventninger entreprenørerne skal leve op til i den forbindelse. Det skal fremgå af udbudsmaterialet.
Afgrænsninger og ansvar
I udbudsmaterialet bør der være en præcisering af hvilke entreprenører, der får ansvar for hvilke fælles sikkerhedsforanstaltninger og om muligt en henvisning til PSS.
Koordinering ifm. farer
I udbudsmaterialet bør der være en orientering om varetagelsen af arbejdsmiljøkoordineringen herunder, hvordan farlige situationer og arbejde, der kan genere andre entreprenører, vil blive håndteret af arbejdsmiljøkoordinatoren. Specielt skal der redegøres for arbejdsmiljøkoordinering ifm. særligt farligt arbejde, nedrivning, støjende- og støvende arbejde mv.
Information mv.
I udbudsmaterialet bør der være en orientering om møder og aktiviteter som entreprenørerne forventes at deltage i eller bidrage til. Det gælder fx afholdelse af opstartsmøder, sikkerhedsmøder, sikkerhedsrunderinger, arbejdsmiljøkampagner, særlige fokusområder og lignende.
I skal vurdere, om der er særlige problemområder, der skal beskrives nærmere i udbud af arbejdsmiljøkoordinering under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet. Ud over det særligt farlige arbejde, der kan forudsiges at måtte komme, kan det fx dreje sig om affaldshåndtering og renholdelse eller andet,...
I skal vurdere, om der er særlige problemområder, der skal beskrives nærmere i udbud af arbejdsmiljøkoordinering under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet. Ud over det særligt farlige arbejde, der kan forudsiges at måtte komme, kan det fx dreje sig om affaldshåndtering og renholdelse eller andet, som ofte giver anledning til problemer eller tvister.
Det er en god idé på forhånd at fastlægge retningslinjer. Det kan eventuelt gøres i en særlig beskrivelse eller direkte i PSS, hvor I beskriver de retningslinjer om særligt farligt arbejde, orden og ryddelighed, affaldshåndtering og renholdelse mv., som I ønsker overholdt.
Det er vigtigt at I beskriver de fælles retningslinjer i udbudsmaterialet, så entreprenørerne kan tage højde for dem i deres tilbud.
Det er som udgangspunkt den enkelte entreprenør, der er ansvarlig for sine egne medarbejderes arbejdsmiljø. Derfor er det en forudsætning, at den enkelte entreprenør udfører bygge- og anlægsarbejdet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og god, anerkendt praksis, som fx beskrevet i BFAs b...
Det er som udgangspunkt den enkelte entreprenør, der er ansvarlig for sine egne medarbejderes arbejdsmiljø.
Derfor er det en forudsætning, at den enkelte entreprenør udfører bygge- og anlægsarbejdet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og god, anerkendt praksis, som fx beskrevet i BFAs branchevejledninger.
Desuden er de enkelte entreprenører forpligtet til at samarbejde med hinanden om arbejdsmiljøet.
Kontrol af at arbejdet udføres efter forskrifterne
Arbejdsmiljøkoordinatoren skal kontrollere, at de enkelte entreprenører udfører arbejdet efter forskrifterne.
Det er vigtigt at beskrive, hvordan kontrollen skal finde sted, og hvordan arbejdsmiljøkoordinatoren skal håndhæve, at de enkelte entreprenører arbejder i overensstemmelse med forskrifterne.
Byggeledelsen kan med fordel bidrage til at varetage opgaven, hvorfor den også kan beskrives som en opgave i udbud til total- eller hovedentreprenør.
Det er vigtigt at sikre, at arbejdsmiljøkoordinator (P) inddrages i en gennemgang af de indkomne tilbud, så det også kan blive vurderet, om tilbudsgiverne kan leve op til udbuddets forudsætninger til arbejdsmiljøkoordinering af bygge- og anlægsarbejdet og egen arbejdsmiljøindsats....
Det er vigtigt at sikre, at arbejdsmiljøkoordinator (P) inddrages i en gennemgang af de indkomne tilbud, så det også kan blive vurderet, om tilbudsgiverne kan leve op til udbuddets forudsætninger til arbejdsmiljøkoordinering af bygge- og anlægsarbejdet og egen arbejdsmiljøindsats.