Samarbejde om overgang fra P-koordinering til B-koordinering
Når entreprenørerne er udvalgt, PSS foreligger, arbejdsmiljøkoordinator (B) er udpeget, og retningslinjer for arbejdsmiljøindsatsen på pladsen er beskrevet (jf. afsnittet om ’Arbejdsmiljøkoordinering ifm. udbud af bygge- og anlægsarbejde’), skal arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen af bygge- ...
Når entreprenørerne er udvalgt, PSS foreligger, arbejdsmiljøkoordinator (B) er udpeget, og retningslinjer for arbejdsmiljøindsatsen på pladsen er beskrevet (jf. afsnittet om ’Arbejdsmiljøkoordinering ifm. udbud af bygge- og anlægsarbejde’), skal arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet planlægges.
Det er derfor nu, at I som bygherre og arbejdsmiljøkoordinator (P) har mulighed for at kvalificere arbejdsmiljøkoordinator (B) til opgaven. I skal sikre, at han har både den dokumentation, der er udarbejdet ifm. arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen, og de værktøjer, det er aftalt, at han skal anvende under udførelsen.
Hvis ikke overlevering af arbejdsmiljøkoordineringen ifm. projekteringen er sket fyldestgørende, er det vanskeligt at tilrettelægge en effektiv arbejdsmiljøkoordinering under udførelsen.
I aftaler rammer og principper for tilrettelæggelsen af overgangen fra arbejdsmiljøkoordinering i projektering til udførelsen, så arbejdsmiljøkoordinatoren under udførelsen får et godt grundlag for sit koordineringsarbejde.
Overlevering til arbejdsmiljøkoordinator (B)
I skal som bygherre og arbejdsmiljøkoordinator (P) aftale, hvordan I mest hensigtsmæssigt foretager overleveringen fx ved et møde, hvor såvel arbejdsmiljøkoordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B) deltager.
I skal i den forbindelse aftale om fx bygherre og byggeledelse skal deltage i overleveringsmødet.
Det er vigtigt at få overblik over karakteren af arbejdsmiljøkoordinering (B) og dermed et grundlag for at vurdere hvilke ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen....
Det er vigtigt at få overblik over karakteren af arbejdsmiljøkoordinering (B) og dermed et grundlag for at vurdere hvilke ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre arbejdsmiljøkoordineringen under udførelsen.
Kritiske faser og farlige situationer
I bør foretage en gennemgang og vurdering af projektmaterialet og PSS med henblik på at identificere kritiske faser og mulige særligt farlige situationer.
Uforudsete kritiske faser og farlige situationer
Desuden skal det aftales, hvordan ”nye” kritiske faser, der ikke kan forudses ud fra projektmateriale mv., skal håndteres.
Rammer og handlerum for arbejdsmiljøkoordinator (B)
På grundlag af denne vurdering skal I fastlægge rammerne for arbejdsmiljøkoordineringsopgaven og arbejdsmiljøkoordinatorens handlerum, herunder opfølgning og ajourføring af PSS og journal. Det er vigtigt at have fokus på journalen under projekteringen, så bygherren får et driftbart hus.
Der kan fx være taget beslutninger om substitution af kemikalier, brug af særlige tekniske hjælpemidler, organisering af farlige arbejdsopgaver mv. under projekteringen. I skal tage stilling til, hvordan byggeledelsen orienteres om den type af beslutninger. Det kan fx ske ved at byggeledelsen er re...
Der kan fx være taget beslutninger om substitution af kemikalier, brug af særlige tekniske hjælpemidler, organisering af farlige arbejdsopgaver mv. under projekteringen.
I skal tage stilling til, hvordan byggeledelsen orienteres om den type af beslutninger. Det kan fx ske ved at byggeledelsen er repræsenteret på overleveringsmødet, så I kan aftale principper for, hvordan arbejdsmiljøkoordinator (B) og byggeledelsen skal samarbejde om netop de forhold.
Inden arbejdsmiljøkoordinator (P) forlader projektet, er det vigtigt at I i fællesskab foretager en kort gennemgang af forløbet, som kan indgå i den afsluttende evaluering jf. afsnittet om ’Opfølgning på arbejdsmiljøkoordineringen’. Det kan ske ved fx at gennemgå punkterne fra afsnittet om Arbejd...
Inden arbejdsmiljøkoordinator (P) forlader projektet, er det vigtigt at I i fællesskab foretager en kort gennemgang af forløbet, som kan indgå i den afsluttende evaluering jf. afsnittet om ’Opfølgning på arbejdsmiljøkoordineringen’.
Det kan ske ved fx at gennemgå punkterne fra afsnittet om Arbejdsmiljøkoordinering under projektering:
- Har I overholdt de aftaler, I havde indgået på forhånd
- Hvilke yderligere aftaler kunne det have været hensigtsmæssigt at havde indgået på forhånd
- Fik bygherre i tilstrækkelig grad ydet støtte til arbejdsmiljøkoordinator
- Fik arbejdsmiljøkoordinator holdt bygherre godt nok orienteret og involveret osv.
- Andre erfaringer, der bør fastholdes?